Mette Hoeeg
Literary scholar and cultural critic.
Review: »I kyklopernes land« by Karl Ove Knausgård
Review: »Lanny« by Max Porter
"He plucks a blackbird from the sky and cracks open the yellow beak. He peers into the ripped face as if it were a clean pond. He flings the bird across the forest stage, stands up woodlot bare, bushy, and stamps his spalted feet. His body is a suit of bark-amour with the initials of long-dead teenage-lovers carved into the surface. He clomps through the wood, wide awake and hungry for listening."
»Det er ikke en forbrydelse. Jeg rører ved dig, og det er mig selv, jeg berører«
Review of Danish author Christina Hesselholdt's paparazzo work Virginia is for lovers
Autoteori fra identitetspolitikkens ekkokammer
Review of Maggie Nelson's The Argonauts
Liv der lugter af død
Review of Svetlana Alexievich's Voices from Chernobyl
Lars von Trier’s latest film rightly resists the idea that art must be morally correct and inoffensive
Danish director Lars von Trier is back at Cannes Film Festival, proclaiming that ‘it’s all good – we had a little misunderstanding for seven years’ and worrying that his new serial killer movie, , isn’t divisive enough.
In fact, the reception of the film has indeed revealed an divide in the mentality of contemporary culture. More than a hundred members of the audience walked out in protest at the film’s première and a similar number did the same from the press screening this week. Nonetheless,
Mette Høeg om Didion-klassiker: Oversættelsen er ubehjælpsom og vidner om manglende faglig kunnen, sensitivitet og interesse for teksten«
Review of the new Danish translation (2018) of Joan Didion's Play It as It Lays
Forfatteren, som Macron beundrer, har skrevet en uvedkommende, lidt flad og dog på nogle måder interessant thriller
Review of Leïla Slimani's Lullaby
Seks stjerner: Herta Müller bidrager afgørende til verdens litterære fremdrift
Review of Herta Müller's Mein Vaterland war ein Apfelkern
Drømmeoptegnelser fra en søvnløs
Review of Nabokov's Insomniac Dreams: Experiments with Time
Den (selv)gode kulturelitære
Blindhed. Formand for Statens Kunstfond Gitte Ørskou bekæmper fordommene om kultureliten ved at bekræfte dem alle.
I internettets dunkle rum
Review of Angela Nagle's Kill All Normies
At tage kvindelige forfattere seriøst
Review of Chris Kraus's After Kathy Acker
Hvad skal vi stille op med, at eliten udgøres af idioter?
Emilie Bruun Sandbye mener i sit indlæg at kritisere en udbredt fordummelse af medlemmerne i de demokratiske samfund, men udleverer i processen grelt sin egen kulturelle og politiske tilhørsgruppes mangel på oplysning. Hvis Sandbye i stedet for at lange ud efter de mindre uddannede i befolkningen søgte at oplyse sig selv yderligere, ville hun måske indse, at en uvidenhed hos befolkningen ikke er udtryk for folkets fallit, men for politikkens fallit. Hun ville måske forstå, at uvidenhed er det uu
Sort snak i det innovative litteraturmiljø
Forfatter, tidligere rektor for Forfatterskolen, underviser og medstifter af forlaget Gladiator, Hans Otto Jørgensen, blev for nylig interviewet til ATLAS. Siden jeg i sin tid, da jeg først hørte om Jørgensens ’revolutionerende’ forlag, læste dets hjemmesides i passager rablende sorte præsentation af dets såkaldte ideologi og manifest, har jeg næret en skepsis over for forlaget, men forsøgt at give det tvivlens fordel – indholdet kunne jo være udtænkt og formuleret af f.eks. en praktikant.
Samfundet har ikke brug for forfatteren - kronik i Politiken
Forestillingen om forfatteren som særegent, ophøjet væsen forringer samfundsdebatten, tilslører litteraturens værdi for samfundet og skygger for kritikerens forsømte ansvar.
Modernismen og ’autofiktion’ er ikke i opposition, men forbindelse - Information
Det er stærkt reducerende at behandle (Claus Beck-)Nielsens omfattende og i høj grad politiske værk, Yahya Hassans versallyriske ’Yahya Hassan’ og Bjørn Rasmussens intertekstuelle ’Huden er det elastiske hylster, der omgiver hele legemet’ som ’autofiktioner.’ Der er så meget mere på spil.
Litteraturen set fra Mexico - interview i Jyllands-Posten
Mette Høeg er litteraturforsker og tillige en skandale. Da hun for et års tid siden fik sagt, at dansk litteratur domineres af kvindelige forfattere med fokus på krop og køn i kedsommelig langstrakthed og piget selvoptagethed, gik litteraturens verden amok. Og fordi det er en meget lille verden, lyder det meget højt, når den eksploderer – for dem, der er en del af den. Resten af verden lægger ikke nødvendig- vis mærke til den, men alligevel, Mette Høeg skal muligvis være glad for, at hun bor i Mexico og på Djursland, snarere end i Københavns stræder.
Skindød - kronik i Politiken
For nylig afholdt kunstmuseet Louisiana i Humlebæk sin årlige litteraturfestival, Louisiana Literature, og jeg tog til museet fredag for at se den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger, tre danske debutanter og især den amerikanske forfatter Richard Ford. Den internationale festival var uhyre velbesøgt af et slående ensartet klientel: Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set så mange velsoignerede mennesker samlet ét sted og til forfatterinterviewene hørt så megen velmenende latter fra tilhørerne. Den uhyggelige præcision, hvormed denne latter faldt.
Load More Articles
